Klosterkæret - et ferskvandsdelta er skabt

Vi er som kommune forpligtet til at gennemføre projekter i og ved vandløb for at sikre en god tilstand og forbedre vandkvaliteten.

Projekterne kan være etablering af vådområder, fjernelse af spærringer i vandløb, restaurering af vandløb og frilægning af rørlagte vandløb.

Vores projekter udspringer af statens vandområdeplaner.

Læs om vandområdeplanerne på mst.dk.

Til glæde for de vandrende fisk

Spærringer - som den ved Klostermølle - er forhindringer for fisk og den øvrige fauna. Forhindringerne er opstået i forbindelse med, at vi mennesker har ændret på landskabet og udnyttet vandet. 

Gennem de sidste par år har vi med vores Klosterkær-projekt arbejdet på at fjerne spærringen ved Klostermølle. Hermed når vi en milepæl i arbejdet med at skabe fri passage i hele Gudenåen, idet Klostermølle er Gudenåens ældste og en af de helt store spærringer.

Ved at fjerne spærringen giver vi for første gang i 1000 år mulighed for, at Gudenåens vandrende fisk igen kan svømme uhindret mellem Mossø og den øvre del af Gudenåsystemet.

Da Benediktinermunkene ankom til Jylland i 1000-tallet, så de muligheder for at udnytte Gudenåens fald gennem Klosterkæret og vandkraften til mølledrift.

Munkene byggede derfor den 1200 meter lange Klosterkanal, som kunne føre vandet fra Gudenåen ned til en vandmølle på bredden af Mossø.

Ved etableringen af Klosterkanalen lagde man en stor del af året den oprindelige Gudenå ’død’, hvilket afskar fisk muligheden for at bevæge sig mellem den øvre del af Gudenåen og Mossø.

Tidligere forsøg på at skabe faunapassage for fiskene

I nyere tid har man etableret et såkaldt omløbsstryg, så man altid havde vand i Døde Å. Desuden har man etableret en fisketrappe ved Klostermølle, for at fisk skulle kunne svømme op i Gudenåen fra Mossø.

Det har dog siden vist sig, at disse tiltag ikke gav fri passage for alle arter af fisk. Kun de største ørreder har kunnet passere fisketrappen ved Klostermølle.

Vi har valgt at tænke vores vandplans- og naturgenopretningsprojekt ind i en større sammenhæng og gå et skridt videre i arbejdet med at fjerne spærringen.

Så samtidig med at vi sikrer fri passage for fisk og andre levende organismer, optimerer og sikrer vi også en dynamisk, varieret og artsrig natur i området.

To års forberedelse og godt halvandet års gravearbejde resulterer nu i Danmarks første ferskvandsdelta.

I forbindelse med at vi uddyber og udvider Døde Å og genetablerer Gudenåens oprindelige forløb, oprenser vi samtidig et par af de oprindelige deltaarme. Det er de oprindelige deltaer, der bliver genetableret, og der bliver prikket hul de steder, hvor åren naturligt gerne vil flytte sig hen.

Øvelsen går ud på at sikre, at det sand, som vandet fører med sig, naturligt vil blive aflejret på områder, som i dag ofte er oversvømmede. Det vil danne bedre grobund for mange plantearter i engområdet.

Derudover forbedrer det forholdene for de græssende kreaturer, som vi bruger til naturpleje – som igen giver gode forhold for visse plante- og dyrearter.

Den i forvejen unikke naturbiotop Klosterkæret gøres til et endnu mere attraktivt område for blandt andet fugle i takt med, at levevilkårene forbedres for fiskebestandene, og vådområdet bliver mere artsrigt.

Vores ambition er at genskabe et 100 % ferskvandsdelta med stor dynamik og mange arter af både planter og dyr. Projektet skal resultere i et område med en helt ny spændende naturtype.

Vi har gravet på livet løs for at kunne koble den udvidede Døde Å på Gudenåen. I løbet af dette forår har vi flyttet rundt på næsten 10.000 m2 jord.

Nu har vi nået en vigtig milepæl i vores store arbejde med at genskabe Gudenåens oprindelige åløb gennem Klosterkæret:

Den 16. april fjernede vi den sidste lille jorddæmning, der har holdt åens vand tilbage, mens vi har gravet den ”nye, gamle” rute.

Så nu efter 1000 år er størstedelen af vandet atter kommet tilbage i Gudenåens oprindelige forløb gennem det store ferskvandsdelta.

Da vi den 16. april åbnede for vandet til den nygravede del af Gudenåen, faldt vandstanden for meget i Klosterkanalen. Det er Klosterkanalen, som fører ned til Klostermølle.

Det var ikke meningen, at kanalen skulle tørlægges.

Vi tvang derfor mere vand ind i Klosterkanalen ved blandt andet at læsse store sten i, hvor det nye vandløb starter. De store sten har en større ruhed end sand. Stenene bremser derfor vandet op og hæver vandoverfladen. Samtidig lavede vi vandløbet smallere i indløbet.

Ved på denne måde at gøre åen smallere, hæve bunden og gøre bunden mere ujævn, hævede vi vandspejlet i den nye å-løb. Det har fået mere vand til at løbe ind i Klosterkanalen igen.

Klosterkanalen og den gamle turbinebygning ved Klostermølle skal bevares, og kanalen skal fortsat kunne fungere som kano-rute.