En vandlegeplads ved Klokkedal Å, en aktivitetsskov i Boller Overskov og stier, der bringer dig endnu tættere på skov og natur.
Det er blot nogle af de elementer, som en plan for et helt nyt naturområde i den sydøstlige del af byen lægger op til.
Med planen kan vi forbinde de tre naturområder Klokkedal, Bollerskovene og Horsens Fjord i et nyt samlet område, der er døbt Boller Landskaber.
Det kan skabe rammerne for et helt nyt, unikt naturområde i Horsens sydby, hvor der er taget hensyn til de helt særlige kendetegn ved de forskellige områder.
Det kan daginstitutioner, skoler og beboere i området få glæde af, men området er også for alle andre, der har lyst til at komme ud i vores skønne natur.